Under vores udenlandseventyr skrev vi navneskilte.

Min allerførste måned som student i udlandet står præcist i min erindring. Samtlige af de nye udvekslingsstuderende var lige kommet ind med fire-toget, & alt ting var stadig nyt og eksotisk. En af de efterfølgende hverdage skulle jeg opstarte fag. Jeg føler, at det er så interessant, at mennesker i adskillige kontekster udnytter navneskilte (www.upsign.dk), så snart nye mennesker skal præsenteres for hinanden. Åbenbart føler vi, at navneskilte er meget smarte til dette øjemed! Så er de studerende bænket & nedfælder navneskilte på samme facon, som alle gjorde da de begyndte i folkeskolen! Dét interessante er, at det på afstand er meget kompliceret at kode skriften, som står på de pågældende navneskilte. Men den kendsgerning bortskræmmer os bemærkelsesvis ik’ fra at tro, at navneskilte er en ekstrem god fremgangsmåde, i specifikke kontekster vel at mærke! For til hverdag går folk jo eksempelvis ej rundt i klædt navneskilte på vinterjakken! De fleste må bestemt konkludere, at dét jævnligt afbenyttes i forbindelse med de små pus. Mange forældre strikker navneskilte i børns undertøj, for at garantere, at det ikke bliver over alle bjerge, eller at en fremmed formoder, at det er deres. & dét er jo i grunden ekstremt tjekket.

På nuværende tidspunkt vil jeg vende bagud til mit ophold, hvor vi havde fabrikeret vores navneskilte. Samtlige af mine medstuderende opstillede dem perfektionistisk op, for at Hr. Brown kunne læse de pæne navneskilte. Men som tidligere ytret er det umuligt fra en lang distance at afkode navneskilte, så dét sluttede jo trods alt med, at de ikke blev brugt. I stedet fremførte man bare deres fornavn, før de fremførte dén fagmæssige tale. & lige så stille fløj de navneskilte i affaldsspanden! Til trods for navneskiltenes fejl og mangler, vil navneskilte for evig og altid være i stand til at kanalisere eleverne bagud til dagliglivet som eventyrer i i en fremmed nation.