Det bliver fedt – jeg inviterer til kostume housewarming

Mine veninder og jeg elsker at klæde os ud. Det er lige som om, at jeg har endnu mere selvtillid, når jeg springer i et sjovt kostume, og pludselig bliver den onde eller gode fe, pirat eller zoombie. Jeg har vidst arvet glæden for kostumer fra mine forældre. Min far fungerer som familiens julemand med tyk mave og det hele. Og min mor arbejder som pædagog, og hun har tit et sejere kostume end fritidshjemsbørnene, når der er fastelavn på hendes arbejde. Det er også gennem fritteren, at jeg første gang hørte om ansigtsmaling fra Grimas. Det er altså bare helt fantastisk, og nu ved jeg at et kostume ikke er perfekt medmindre det er toppet op med sej ansigtsmaling. Det gode ved ansigtsmaling fra Grimas er, at det ikke indeholder nogle af de der skadelige ting – derfor de også bruger det til børnene i fritteren.

Skal det være nemt og hurtigt leder vi online og køber fulde kostumer, og det kan overraskende nok betale sig end at købe tøj i H&M. Somme tider bruger jeg kun penge på en paryk eller accessory (iih staveplade) og søger bagefter det øvrige i mine egne ting eller hos genbrugsbutikken. Jeg var engang udklædt som pirat med en slidt hvid skjorte fra Kirkens genbrug, en flaske rom fra barskabet, sorte bukser, min mors støvler, min lillesøsters spraglede tørklæde – og så en pirathat fra en online kostume shop.

Dengang jeg var lille var jeg altid klædt ud til fastelavn og dengang jeg var 5 år, gik jeg med min prinsessekjole og bare tæer hele den sommer. I dag tager jeg hver eneste mulighed og hopper i kostumer til tyrolerfest, halloweenfester, julehygge, maskeballer og selvfølgelig fastelavn. Jeg må få mig nogle børn, så jeg har en undskyldning for at tage til endnu flere temafester.

Min næste fest har Mad Men 50ér tema. Mit kostume er faktisk færdigt med pumps og nydelig kjole. Jeg mangler bare en paryk, for mit hår er overhovedet ikke ret 50-er agtigt.